At Føde

 

 

 

 

 

 

 

 

At Føde

Doula og Hultén Fødselspraktiker

Mette Bangshof Engmose

Hej og velkommen!

Når du nu har fundet mig og min side, kunne det være fordi, du overvejer at hyre en doula. Eller også har du allerede taget beslutningen og er i gang med at undersøge, hvem der kunne være god for lige netop dig. Uanset hvad der har fået dig herind, er jeg sikker på, at du kan bruge noget af al den information, der er her.

 

Hvis du stadig overvejer, tænker jeg at det kunne være interessant for dig at læse lidt om Doula Effekten. Den handler om, at en af de allermest dokumenterede veje til en fantastisk fødsel uden unødige komplikationer er at have en doula med!

 

Forskningen taler sit tydelige sprog – er der en doula med, er der:

 

”50% færre kejsersnit

25% kortere fødsler

40% mindre behov for vestimulerende drop

30% lavere behov for smertestillende medicin

40% færre fødsler, hvor der bruges tang eller kop til forløsning

OG 60% færre kvinder beder om epidural bedøvelse”

Fra ”The Doula Book” (Phyllis H. Klaus, John H. Kennel og Marshall H. Klaus, 2012

Fødslen kan være vidunderlige og fantastiske! Den er fyldt med kraft og naturlige lykkehormoner – og giver kvinden den vildeste følelse af at præsteret noget helt vildt og unikt, hvilket hun rent faktisk også har. Men for nogen er den måske lidt skræmmende, når det er første gang - for hvordan kan man dog forberede sig til det ukendte "fødeland"? For andre fylder det meget, at de har undersøgt og forholdt sig til en masse og dermed har nogle ønsker til deres fødsel - men er usikre på, om det nu bliver respekteret undervejs.

 

Som doula og fødselspraktiker sørger jeg for, at du og din partner er fuldstændig forberedt til fødslen. Jeg er sammen med dig under HELE fødslen og er med til at skabe den ro og det rum, der gør, at du og din partner får plads til jer og jeres behov og ønsker.

 

Jeg følger dig hele vejen gennem det ukendte "fødeland" og arbejder sammen med jer både før, under og efter fødslen, så I kan gå velforberedte og forventningsfulde ind til den og få lige præcis den fødsel, I ønsker. Jeg er med jer hele vejen!

At Føde

v/Mette Bangshof Engmose

 

Rådhusparken 28

3450 Allerød

Tlf 28340365

 

www.atfoede.dk

 

Mail til mig på:

 

©Copyright